Vinøen.dk blindsmager to rødvine fra to sydeuropæiske lande med tre af Danmarks bedste tjenere og sommelierer. Vinene er Cerro do Santo 2015 fra Quinta do Pégo og Paul Mas 2020 fra franske Les Domaines Paul Mas.
Jenschristian Christensen er tjener på sjette år på Dragsholm Slot. Jenschristian er ikke faglært tjener, men er blevet integreret i restaurationsbranchen og på Dragsholm Slot ved learning by doing efter den gamle skole. For nyligt erhvervede han sig så somellier-nålen. Om al læsningen og smagningerne frem mod somellier-eksamen har båret frugt vil vise sig her i artiklen, hvor han skal se, om han kan gøre det bedre end sin kollega Emma Hjorth ligeledes fra Dragsholm Slot. De får konkurrence fra tidligere Årets Tjener i norden Christian Neve, der er restauratør på Fru Larsen i Laurbjerg nær Randers.
Når ikke Jenschristian arbejder på Dragsholm Slot, så er han en ivrig rejsende. Favoritdestinationerne hedder Sri Lanka og Indonesien, hvor der er gode forhold til hans store hobby surfing, og så er der Grønland, som ifølge Jenschristian er et fabelagtigt sted, man kommer til at tabe sit hjerte til.
De to øvrige deltagere er restauratør og tjener hos Fru Larsen Christian Neve og sommelier og tjener på Dragsholm Slot Emma Hjorth.
Jenschristian Christensens bedømmelser
Vejledende udsalgspris: 79,-
Kan købes hos: REMA 1000, shop.rema1000.dk
Vejledende udsalgspris: 59,-
Kan købes hos: REMA 1000, shop.rema1000.dk
Vinderen af VinØen MAGASINS "druedyst"
mellem Christian, Emma og Jenschristian blev Emma, da hun både havde drue og land rigtige ved vinen fra Paul Mas i Frankrig lavet på Cabernet Saugvignon.
Jenschristian ramte druen rigtig på vinen fra Frankrig, imens Christian glippede at få point i denne omgang på trods af, at han ved vinen fra Frankrig var meget tæt på at gætte rigtigt, men desværre for ham skiftede spor i sidste øjeblik.
Tillykke med sejren til Emma og godt kæmpet af alle og tak, fordi vi kan få et indblik i, hvad der løber gennem hovederne på nogle af Danmarks bedste tjenere, når de smager på vin.