Kurv

Jesper Schilthauer anmelder Cune Rioja Crianza 2020

Mad og CUNE Rioja Crianza.

Her får du anmeldelse af en af vinene, du kan anskaffe dig hos vinØen, nemlig Cune Rioja Crianza 2020 fra producenten CVNE i Spanien. Jesper Schilthauer er en af deltagerne i vinØens eget Forbrugerpanelet.  

 

Anmeldelse af Rioja Cune Crianza 2020

Cune Rioja Crianza 2020 er en lidt mere frisk Rioja, end jeg er vant til. I glasset står den flot med en dyb rubinrød farve.

 

Duft og smag

Når man bringer glasset op til næsen, er der en subtil duft af klassisk Rioja, men også en aroma af røde frugter som kirsebær og jordbær kombineret med subtile noter af vanilje og krydderier. Smagen skuffer heller ikke. Den fremstår elegant med let syre og bløde tanniner. Ikke helt ulig en ung Pinot Noir. Vi nød vinen let kølig, hvilket fremhævede dens friskhed og elegance, og det gjorde den til en perfekt ledsager til vores måltid.

 

Servering og madmatch

Til vinen spiste vi sprængt andebryst med flødestuvede svampe. En blanding af almindelige champignoner og kantareller toppet med revet vesterhavsost. Ved siden af fik vi råstegte kartofler og bønner med vinaigrette. Vinen var en god følgesvend med sin kølige lethed til denne kraftige efterårsmad. 

Jeg tænker at Cune Rioja Crianza 2020 vil stå godt til en bred vifte af retter. Om det er en efterårsret som ovennævnte eller en lettere ret som tatar eller Chevre Chaud, vil den klare opgaven fint. Server den ved en temperatur på omkring 16-18 grader for at få den bedste oplevelse.

 

Mundfølelse og afslutning

Vinen er letdrikkelig med en silkeagtig tekstur, der glider let over tungen, og efterlader en langvarig og behagelig eftersmag. 

Mad og CUNE Rioja Crianza.
Sprængt and, flødestuvede svampe, råstegte kartofler og CUNE Rioja Crianza 2020 i glasset.

Konklusion

Samlet set er Cune Rioja Crianza 2020 en rigtig pleaservin. Det er ikke en klassisk Rioja men en mere frisk og moderne udgave. Den er frisk og elegant og langt fra tidligere tiders mere bastante Rioja-vine. 

Jeg giver Cune Rioja Crianza 2020 5 ud af 6 mulige “drueklaser” i karakter. 

 

Køb vinen lige her.

Cune Rioja Crianza 2020