Oksekødsburger med ost samt pestogrillet knoldselleri og persillerødder hertil chilimayo
Antal personer: 6
Fremgangsmåde
Tilberedningstid: ca. 3 timer
Start med at lave burgerbollerne.
Burgerboller
Udblød gæren i lun mælk, tilsæt smør (hvis du bruger ymer/A38 skal det i nu). Tilsæt mel, salt og sukker og kør det hele sammen på en røremaskine i ca. 10 min.
Put en smule mel rundt i bunden og på siderne af en skål. Kom dejen i skålen. Dæk til med et klæde og lad dejen hvile i 1½ time ved stuetemperatur.
Del bollerne i 6 dele. Form dem efter ønske. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve i 25 min. Pensl dem med æg og drys evt. med sesam eller andet.
Bag bollerne i ovnen ved 200 grader varmluft i 15 min.
Kom det hakkede oksekød, æg, barbecuesauce, salt og peber i en skål eller røremaskine og rør det godt sammen. Del farsen i 6 og form bøffer. Du kan evt. bruge en bøfpresser.
Grill bøfferne ved direkte varme (180 grader) i 5-7 min på hver side. Kom herefter den revne mozzarella på bøfferne.
Rodfrugter
Skræl rodfrugterne. Flæk persillerødderne på langs og skær dem i passende størrelser.
Skær knoldsellerien i stave. Kog rodfrugterne let i 3 min. Kom dem herefter i koldt vand, og lad dem ligge i vandet i 5 min. Hæld vandet fra og vend 3 spsk. pesto ned i skålen.
Vend det hele godt rundt. Grill rodfrugterne godt. Husk at vende dem, så de ikke bliver forbrændt på nogle af siderne. De kan evt. bages sammen med burgerbollerne.
Chilimayo
Kom mayonnaise i en skål med chilisauce og rør godt rundt. Smag til. Hvis du ønsker en stærkere mayo, så kom lidt mere chilisauce i.