Kurv

Pasta carbonara

Antal personer: 2

Fremgangsmåde

Tilberedningstid: 20-30 minutter.

Snit skallotteløg fint, skær italiensk skinke eller bacon i mindre tern eller stykker, snit hvidløg fint eller mas det. Sæt en lille gryde over med saltet vand og et skvæt olie i og skru op, det til at koge pasta i. Hæld en lille smule olivenolie eller rapsolie på panden ved lidt over middel varme og tilsæt løg, hvidløg og skinke/bacon. Steg et par minutter uden for meget varme.

Skru lidt ned for varmen og kog samtidig pastaen ved siden af i gryden.

Når pastaen er klar tager du lige knap en halv deciliter af vandet fra pastakogningen til side. Sluk for varmen på panden, tilsæt pastaen og æggeblommer og vandet. Æggeblommerne skal danne en cremet sauce men vigtigt at slukke for varmen nu og vende pastaen godt rundt, så blommerne ikke bliver brandvarme, for så får du scrambled eggs i stedet for en lækker cremet sauce.

Tilsæt fintsnittede, friske urter og anret. Riv godt med parmesan ud over og krydr med en anelse salt og godt med peber.