Tilberedningstid: Ca. 30-45 min.
Kog pastapennene i vand med salt efter anvisning på pakken.
Fjern skallen fra tigerrejerne og snit dem halvt igennem på langs. Hak skalotteløgene, basilikummen og hvidløgene fint. Snit champignonerne i 1/8. Varm halvdelen af olien i en pande og svits hvidløgene og skalotteløgene, til de har fået lidt farve. Tilsæt champignonerne og rist, til det hele er gyldent. Halvér cherrytomaterne og kom dem på panden. Tag løgene, champignonerne og tomaterne af. Varm det sidste olie i panden, sautér rejerne og kammuslingerne – rejerne bliver røde, når de har fået nok. Tilsæt løgene, champignonerne og tomaterne sammen med hvidvinen og basilikummen. Kog det i 3-4 min., hæld fløden på og kog det hele i 3 min.
Bland pastaen med tigerrejerne og kammuslingerne og servér evt. med hvidløgsbrød.
ALTERNATIV Retten kan også laves med oksekød i strimler. Byt tigerrejerne og kammuslingerne ud med 400 g oksekød i strimler.
Tilsæt evt. 1 glas perleløg á 200 g, når du svitser kødet.
Til retten pasta med oksekød i strimler anbefales rødvinen Cellar Road Cabernet Sauvignon/Merlot.
Er du over 18 år gammel?
Denne hjemmeside indeholder information om alkoholholdige drikkevarer, og du skal være over 18 år gammel for at besøge den.