Kurv

Pulled pork burger med coleslaw

Pulled pork burger med coleslaw

Antal personer: 4

Fremgangsmåde

Tilberedningstid: ca. 10 timer - så det skal planlægges i god tid - men det er det hele værd

Barbecuemarinade

Halvér citronen og pres saften fra den ene halvdel ned i en skål. Bland resten af ingredienserne i og rør det hele godt sammen. Kan godt gemmes 14 dage i køleskabet, hvis du skal grille en anden dag. (Den er god til at marinere kylling eller svinekød i.)

Dagen før om aftenen gnides nakkefileten ind i din rub. Hvis du laver din egen rub, bland blot de nævnte ingredienser. Pak kødet ind i en frysepose og sørg for at få alt luften ud. Gem den overskydende rub til at krydre med inden servering. Ellers lav en lille ekstra portion.

 

6-8 timer før retten skal serveres, skal grillen startes. Husk, der skal ikke bruges ret mange briketter. Du skal kun op på 125 grader.

 

Anbring en drypbakke i midten af grillen og fordel kullene ligeligt på hver side af den. Læg lidt træflis på hver bunke trækul (det giver en god røgsmag). Anbring kødet direkte på risten med drypbakken lige nedenunder.

 

Lad kødet grille under låg med en nogenlunde konstant temperatur på 125 grader. Kom et par ekstra briketter på undervejs, så temperaturen holdes på 125 grader. Gem den væde, stegen udskiller. Vend kødet jævnligt undervejs (en gang i timen). Giv den et par penselstrøg med barbecuemarinaden hver gang, du vender den. Hæld evt. saften fra drypbakken ned i marinaden og pensl med det.

 

Kødet er færdigt, når stegetermometeret viser temperatur på 90 grader inde i kødet.

Træk kødet fra hinanden med 2 gafler. Overfladen har masser af smag og er mere mørkt, indeni er kødet saftigt og mørt. Sørg for at blande det godt sammen. Bland evt. noget af saften fra drypbakken i det pulled kød.

 

Mens kødet griller, laves coleslaw. Det kan alternativt laves samme aften, hvor kødet krydres.

 

Coleslaw

Snit hvidkålen fint. Kom den i en skål. Riv gulerødderne i og bland det godt. I en anden skål laves dressingen.

 

Kom saften fra en citron i, kom mayonnaise og cremefraiche i og rør godt.
Hæld eddiken i og krydr med rørsukker og salt. Knus et fed hvidløg i og tilsæt tabasco samt engelsk sauce. Rør det hele godt sammen og kom det over hvidkål og gulerødder og vend det hele sammen.

 

Lad det stå 1 times tid eller gerne natten over.

 

Lun burgerbollerne på grillen inden servering.
Flæk dem og kom den mængde coleslaw og kød i, som du ønsker.