Podere don Cataldo Primitivo Salento I.G.T.
Bedste pris
Podere Don Cataldo Primitivo er en vin, der leverer præcis det, mange elsker ved Primitivo. Moden frugt, krydrede nuancer og en fyldig, varm stil, som gør den både indbydende og særdeles nem at nyde.
Det er en vin, der passer perfekt til god mad, hyggelige middage og de aftener, hvor rødvinen gerne må have lidt ekstra fylde og karakter.
Modne frugter, krydderier og lakrids
I glasset står vinen flot med sin intense rubinrøde farve og lilla skær. Duften byder på modne røde frugter, krydderier og et behageligt strejf af lakrids.
Smagen er fyldig og varm med masser af frugt og en flot struktur. De krydrede nuancer og lakridstonerne giver ekstra dybde, mens tanninerne skaber balance og bid. Eftersmagen er lang, rund og behagelig.
Primitivo fra Italiens hæl
Vinen kommer fra Podere Don Cataldo-serien, som produceres på Roccas egne vinmarker i Puglia i det sydlige Italien.
Den er fremstillet på 100% Primitivo, en drue som gennem mange år har gjort området berømt for fyldige og smagfulde rødvine.
Bag flasken står den familieejede producent Angelo Rocca & Figli, som har arbejdet med vin siden 1880 og i dag kombinerer generationers erfaring med moderne vinproduktion.
Perfekt til kraftige retter og gode oste
Podere Don Cataldo Primitivo passer særdeles godt til vildt, stege, sammenkogte retter og oste.
Prøv den til langtidsbraiseret oksekød, vildtgryde, oksesteg eller en fyldig lasagne,hvor vinens fylde og varme karakter kommer flot til sin ret.
Når rødvin gerne må smage af noget
Podere Don Cataldo Primitivo er en vin med fylde, varme og masser af frugt. Et oplagt valg til dig, der holder af bløde, smagfulde rødvine med karakter, og som gerne vil have meget vinoplevelse i hvert eneste glas.




