Solskin og portugisisk vin i Douro
Et smukt hotel og vingård i en smuk dal omgivet af solbeskinnede bakker med de flotteste vinmarker. Det er nogle af de ting, du kan opleve i Douro-regionen i det nordøstlige Portugal.
Hotellet og vingården? Det er Quinta do Pégo. Quinta do Pégo, der er en danskejet vinproducent, som laver vin af høj kvalitet, og som især er anerkendt for sine prisvindende portvine. Stedet er smukt placeret i Douro, og området er selve hjertet i vinproduktionen i det sydeuropæiske land.
Vingården med det tilhørende Hotel Rural Quinta do Pégo vækker store følelser, så snart man bliver præsenteret for stedet og området. Dragende og med uberørt natur, 10 værelser i de smukkeste naturomgivelser og med mulighed for at smage stedets gode vine. Prøv for eksempel husets Vintage Port 2015, der har høstet flere officielle anerkendelser eller nyd et glas tempereret Quinta do Pégo Vinas Velhas 2015 på hotellets terrasse. Dybrød rødvin med frugtnoter. Elegant og frisk som de grønne vinmarker i området og den glinsende flod, der løber gennem egnen. Det er svært at liste de smukkeste steder i verden, men Douro-dalen, hvor Quinta do Pégos vin bliver til, hører uden tvivl til i toppen af listen.
Vil du se solen på den iberiske halvø? Kan du li’ vin – måske du er portvinsaficianado? Eller vil du have fornemmelsen af det varme klima hjem i stuen?
Hvis man kunne tænke sig at besøge Douro-dalen i Portugal, så er det oplagt at udforske quintadopego.com først, før turen går til det smukke vinområde.
Hvis du er rejselysten og godt kan lide vin men ikke har mulighed for at tage til Portugal på stående fod, så læs videre nu og igen senere i avisen, så kan du drømme dig et smut til Portugal sammen med vinene fra Quinta do Pégo.
Vinmager hentet ind fra Sydafrika
Quinta do Pégo er et vinhus i Portugal ejet af danske AMKA GROUP, der er bredt anerkendt for sin portvin, men i de senere år har huset også satset meget på produktion af kvalitetsrødvin. Den ansvarlige vinmager for Quinta do Pégos rødvin, Niel Bester, arbejdede indtil for få år siden for det sydafrikanske vinhus Plaisir de Merle. I et interview med magasinet chrushmag-online.com i 2018 udtalte Neil Bester at, hvis han frit kunne vælge, hvor han skulle lave vin, så skulle det være i Douro-dalen i Portugal, på grund af de meget flotte omgivelser, det venlige, portugisiske folk og de virkelig gode og komplekse vine.
Sidenhen gik drømmen i opfyldelse for Niel Bester, og han laver nu rødvinen hos Quinta do Pégo i netop Douro-dalen, som han drømte om.
Læs Q & A med vinmageren, Niel Bester, hos Quinta do Pego her:
Hvad er dit hovedfokus lige nu som vinmager hos Quinta do Pégo?
Da 2021 var mit første fulde år hos QdP (Quinta do Pégo red.), var det meget vigtigt at blive familiær med det nye opsæt. Det gælder:
- Selve opsættet på farmen og hvor de forskellige druesorter er plantet.
- Druesorterne og deres specifikke karakterer, som de bringer til vine og blandinger med andre druer.
- Jeg skulle have kendskab til de forskellige vine i porteføljen, deres stil, karakteristisk som nævnt, og hvordan de er positioneret på hvilket prispunkt.
- Også vores samarbejde med vineriet Rozès skulle jeg have helt styr på. Deres udstyr, og hvilke muligheder der er for at lave de bedst mulige vine.
- Samtidig har jeg også skullet lære de nye folk at kende – deres ekspertise og filosofier omkring det at lave vin.
Portugal er især kendt for at lave portvin, men du lægger en masse energi i at lave rødvin i Portugal. Hvor langt rækker ambitionerne med rødvinen?
– Alle druesorterne, jeg arbejder med i Portugal, er nye for mig, så derfor er det vigtigt at bruge tid på at forstå dem og tilpasse mit arbejde med vinen til dem.
De 30 års erfaring, jeg har med, fra Sydafrika, er med Bordeaux-varianter. Min stil hos Plaisir de Merle var fokuseret på modne smage af frugt, bløde og med en tilforladelig mængde tanniner. Altså vin der er klar til at drikke i en tidlig alder, men også vine med potentiale til at kunne blive gemt i mange år.
Et faktum er at druevarianterne her i Portugal, der også bruges til at lave portvin af, er meget robuste, har mere koncentration af farve, og nogle af dem har også tykkere skind, og derfor har de et potentiale til at producere vine, der naturligt har et højere tanninindhold, og det betyder, at de nogle gange skal have længere tid til at modne og blive drikkeklare.
Så min ambition er at bevare stilen, som Quinta do Pégo allerede har. Det er vine, der allerede har en stor elegance men på samme tid er meget kraftfulde. Meget komplekse, store vine med en moden frugt til at balancere tanninerne. Ud fra de oplevelser jeg har med 2021-årgangen, tror jeg, at vi med den rette tilgang til produktionen har mulighed for at lave helt exceptionelle rødvine hos Quinta do Pégo på de portugisiske druer.
Hvad karakteriserer rødvinene fra Quinta do Pégo?
– Portugisiske rødvine er kraftfulde vine med mørk og tæt farve, og de kan have kraftige, tørre tanniner på grund af den megen solskin og manglen på vand i sommertiden, men det er muligt at balancere dem med modne, mørke bær og mørk frugtsmag, som gør dem særdeles drikkevenlige. Desuden egner vinene sig godt til at blive lagret.
Hvad karakteriserer vinene fra Quinta do Pégo generelt?
– Min erfaring på nuværende tidspunkt er, at alle vinene fra Quinta do Pégo har fundet sin plads i forhold til deres stil, og hvad de leverer på hver deres prispunkt. De har en duft af blomster, krydderier og røde bær, og en koncentreret smag af modne bær, sød frugt, krydderi, lakrids og tanninerne er altid modne, så det gør dem meget drikkevenlige. Eg og træ i vinene er meget velintegrerede, og det kan jeg godt lide. Eg understøtter nemlig vinenes smag og medvirker til modningen uden at blive for dominerende.